• jydskbilglas
  • jydskbilglas
  • jydskbilglas
  • jydskbilglas
  • jydskbilglas
  • jydskbilglas
  • jydskbilglas

Sikringsglas

Ruder med sikkerhedsglas eller sikringsglas
Almindeligt glas, selv det ret tykke floatglas på 4 eller 6 mm, som bruges i moderne ruder, er ret nemt at knuse, enten for en indbrudstyv eller ved uheld. Når det går i stykker, splintres det i særdeles farlige og skarpe brudstykker.

Hærdet glas er fem-seks gange stærkere end almindeligt glas, og hvis det knuses, smuldrer det i små og ret ufarlige stykker. Hærdet glas bruges af samme årsag til bl.a. sideruder i biler.

Lamineret glas består typisk af to lag 3 mm glas samlet med et lag klar folie i midten. Hvis glasset slås i stykker, bliver det siddende på grund af folien og falder ikke ud. Forruder på biler er lavet af lamineret glas.

De to typer kan kombineres til hærdet, lamineret glas.

Sikkerhedsglas
Sikkerhedsglas i en af de ovennævnte typer kan bruges til ruder, hvor man vil undgå personskade, hvis ruden skulle gå i stykker. Det inderste lag glas er enten hærdet eller lamineret, så der ikke falder store skår ned, hvis ruden går i stykker.
Det er påkrævet ifølge bygingreglementer at bruge sikkerhedsglas til store glaspartier og terrassedøre, hvor ruden starter omkring gulvhøjde.

Sikringsglas
Lamineret glas har også den egenskab, at det er vanskeligere at bryde igennem. Ud over at knuse glasset skal tyven trænge igennem folien, hvilket er ret svært. Egentligt indbrudshæmmende sikringsglas, skal være lavet af lamineret glas og bestå af to lag 4 mm glas, der er lamineret sammen med fem lag folie. Der anvendes normalt hærdet, lamineret glas til sikringsglas. Sikringsglas giver også god beskyttelse mod hærværk
 
site created and hosted by skandiaweb
Esbjergvej 4 | 6000 Kolding | Telefon: 75526099 | Fax: 75538080 |info@jydsk-bilglas.dk